Spritbilisme

Spritbilisme

DE SYV FARLIGE ÅR

Trafikeksperter taler om de syv farlige år i trafikken – den periode hvor man tilhører aldersgruppen 18-24 år og i øvrigt er af hankøn. Hvordan det kan være, at netop unge mænd er så udsatte i trafikken kan sammenfattes i to ord: FARTGLÆDE og RUTINEMANGEL – og i øvrigt manglende viden om egne begrænsninger. De fleste unge mænd tror, at de er fantastisk gode til at køre bil, men fakta er, at når en 18-19-årig mand sætter sig bag rattet, er hans risiko for at blive dræbt i trafikken cirka syv gange større, end hvis hans far tager plads. Unge piger opvejer den manglende rutine ved at køre mere forsigtigt.

ALKOHOL OG FART

Alkohol hæmmer hjernens funktioner og virker derfor beroligende eller ligefrem søvnfremkaldende. Man bliver ofte livlig og opstemt i begyndelsen af et indtag, fordi alkohol i små mængder overvejende hæmmer storhjernens funktion, der fungerer som en kontrollerende instans, en slags personlig “opsynsmand”. En chauffør med alkohol i blodet bliver nemt overmodig og kører ofte for stærkt. Mange ulykker skyldes en cocktail af alkohol og fart. De fleste tager afstand fra spritkørsel, men de samme personer betragter ofte ikke overskridelser af fartgrænserne som noget alvorligt. Men fart vejer tungt i ulykkesstatistikkerne. Når et køretøjs fart fordobles, bliver dets bremselængde fire gange så stor. Med fart forholder dig sig kort sagt sådan, at hvis et barn løber ud foran den bil, du er fører af, kan du bremse på seks meter ved en hastighed på 30 km/t. Kører du 60 km/t, vil bilen først stoppe 24 meter længere fremme, fra det tidspunkt hvor du huggede din fod på bremsen.

FRA 8. ETAGE

Vi har sendt mennesker til Månen, og vi har sendt sonder til Mars. Vi synes måske ikke, vi har meget til fælles med det primitive stenaldermenneske, men vi har præcis samme opfattelse af højder og fart, som han eller hun havde. Fart er vi ikke så bange for, da vores hjerneskal kan klare et sammenstød med et træ (eller en bil) ved en fart på næsten 30 km i timen. Med nutidens biler kan vi imidlertid risikere at blive ramt af en bil med en fart på 50 km/t, hvilket svarer til at falde ned fra 4. etage (10 meters højde). Vi kan også sagtens risikere at blive ramt af et køretøj med 80 km/t, og det svarer til et fald fra 8. etage, hvad slaget angår. Hvis vi havde samme fornemmelse af fare i forbindelse med hastighed, som vi har i forbindelse med højder, ville vi køre anderledes forsigtigt i trafikken.

EN FARLIG COCKTAIL

Kørsel og for meget alkohol er en risikabel blanding, da alkohol stort set påvirker alle de sanser, vi bruger som trafikanter. Vi bliver dårligere bilister med alkohol i blodet – ikke bare til fare for os selv, men også for vores medtrafikanter.

Alkohol påvirker vores:

  • Syn, som bliver dårligere i mørke og tåge. Blændes vi af en modkørende bil, går der længere tid end ellers, før vores syn er godt igen.Evne til at se, hvad der foregår i udkanten af det område, vi ser direkte på. Vi får tunnelsyn. Drikker vi rigtigt meget, kan vi heller ikke stille skarpt på det, vi ser direkte på.
  • Reaktionsevne. Vi bliver langsommere. I trafikken skal man ofte reagere hurtigt, men er vi påvirket af alkohol, bliver vores reaktioner langsommere, hvilket gør os til farlige trafikanter.
  • Bevægelser. Vi bliver mere klodsede og har sværere ved at styre uden om andre. Bevægelser, som normalt er rolige, bliver mere voldsomme, f.eks. når vi skal dreje eller bremse.
  • Hukommelse. Vi bliver mere glemsomme. Måske glemmer vi at blinke, når vi skal dreje, eller vi glemmer at kigge i spejlene og overser vigepligten.
  • Realitetssans. Vi får tendens til at tro vi er verdensmestre, men faktisk er der nærmere tale om det modsatte! Det, der sker når vi drikker alkohol, er, at vi tror, vi kan klare alt. Men i virkeligheden sker der blot det, at vi bliver overmodige, og afstanden mellem, det vi kan, og det vi tror vi kan, bliver større, end når vi er ædru.

Spritbilsme artikel