Graviditet

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Man ved ikke, hvor lidt alkohol, der skal til for at skade fostret, derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide slet ikke drikker alkohol. Der er ikke forskel på typer – både øl, vin og spiritus kan skade fostret. Hvis du drikker, når du er gravid, vil alkohol fra dit blod trænge ind gennem moderkagen og videre ind i dit fosters blod. Da fosteret ikke er udviklet, vil dets lever have svært ved at nedbryde alkoholen, hvorved andre organer og væv udsættes for alkoholpåvirkning. Da der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvor meget man må drikke, er det bedste råd, at man helt lader være med at drikke alkohol, hvis man er gravid eller planlægger at blive det. I de første tre måneder af graviditeten kan et alkoholforbrug ødelægge fostrets organer og nervesystem. Fortsættes drikkeriet de næste seks måneder, kan fostrets vækst og udvikling hæmmes. Det kan medføre både adfærdsmæssige og fysiske problemer for barnet efter fødslen.

En sund kost, masser af væske og ingen tobak under graviditeten vil være med til at skabe et sundt miljø for det ufødte barn.

Hjælp til at stoppe med at drikke

Hvis du har brug for hjælp til at stoppe med at drikke alkohol, kan du henvende dig til din jordemoder eller din læge. Alkohol kan skade fostret under hele graviditeten, så det nytter noget at stoppe med at drikke uanset hvor langt man er henne. Barnet vil få en bedre start på livet, hvis man stopper med at drikke øjeblikkeligt. Medfødte alkoholskader strækker sig over et bredt spektrum fra ubetydelige til svære skader. Lettere alkoholskader kan betyde, at barnet får lavere fødselsvægt og adfærdsforstyrrelser. Hjernen udvikles under hele graviditeten og er specielt følsom over for alkohol. Alkohol kan desuden medføre forskellige misdannelser og forøget risiko for at føde en dreng, hvor testiklerne ikke er faldet ned i pungen. Foetal Alcohol Spectrum Disorder (FASD) dækker over et vidt spektrum af adfærdsmæssige vanskeligheder og fysiske lidelser, der kan være et resultat af et stort alkoholforbrug under graviditeten. De er klassificeret på følgende måde:

  • Føtalt Alkohol Syndrom (FAS)
  • Partielt Føtalt Alkohol Syndrom (PFAS)
  • Alkoholrelateret fødselsdefekt (ARBD)
  • Alkoholrelateret Neurodevelopmental Disorder (ARND)

FASD er sommetider ledsaget af andre adfærdsforstyrrelser såsom Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD.) FASD er ikke genetisk betinget, ikke arveligt, og det er uhelbredeligt. Ikke alle kvinder, der drikker under graviditeten, får børn med FASD, men undersøgelser viser, at alkoholmisbrug under graviditeten øger risikoen for fosterskader. Blandt de adfærdsvanskeligheder og fysiske problemer, morens alkoholmisbrug kan medføre, kan nævnes:

  • Hæmning af fostret vækst og deraf følgende lav fødselsvægt
  • Dysfunktion i centralnervesystemet
  • Karakteristiske ansigtstræk pga. FAS
  • Hjerte- og nyreskader
  • Beskadiget høre- og synssans
  • Begrænset bevægelighed i leddene
  • Brok
  • Læbe-gane-spalte
  • Hjerneskade

Vær tilbageholdende med alkohol, når du ammer

Hvis du drikker alkohol og ammer dit barn, går alkoholen fra blodet over i modermælken. Den mængde alkohol, barnet får ved at drikke modermælken, vil være mindre end den, du har i blodet, fordi mælken først skal fordøjes af barnet. Modermælken dannes hele tiden, og så længe du har alkohol i blodet, vil der også være alkohol i modermælken. Man kan ikke fremskynde processen med at få alkohol ud af modermælken ved fx at malke ud. Alkohol påvirker det ammende barn mindre end fosteret, men det nyfødte barn er meget følsomt over for alkohol, fordi dets lever ikke er helt færdigudviklet. Barnets grovmotorik og søvnmønster kan blive påvirket af alkohol. Man kender ikke den nedre grænse for, hvor lidt alkohol der påvirker barnet. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kvinder, der ammer, er tilbageholdende med at drikke alkohol. Selvom du drikker lidt alkohol i ammeperioden, er det dog vigtigt at fortsætte med at amme.

Planlægger du at blive gravid?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder, der er eller planlægger at blive gravide, undgår at drikke alkohol. Et evt. foster vil nemlig få samme promille i blodet, som du får.

Hvis en kvinde drikker mere end én eller to gange om ugen, eller mere end én eller to genstande ad gangen, kan det påvirke hendes cyklus og fertilitet. Forskning tyder på, hvis at en kvinde drikker alkohol i den periode, hvor hun forsøger at blive gravid, kan det forringe hendes chancer for at blive befrugtet og øge risikoen for at abortere. En kvinde er i de første uger af svangerskabet sædvanligvis ikke klar over, at hun er gravid. Undlader hun at drikke alkohol, mens hun forsøger at blive gravid, vil et eventuelt foster ikke blive udsat for skadevirkninger fra alkohol i de første kritiske stadier af dets udvikling.

Hvis du som kvinde drikker mere end én eller to gange om ugen, eller mere end én eller to genstande ad gangen, kan det påvirke din cyklus og fertilitet. Forskning tyder på, at hvis en kvinde drikker alkohol i den periode, hvor hun forsøger at blive gravid, kan det forringe hendes chancer for at blive befrugtet og øge risikoen for at abortere. En kvinde er i de første uger af graviditeten sædvanligvis ikke klar over, at hun er gravid. Undlader hun at drikke alkohol, mens hun forsøger at blive gravid, vil et eventuelt foster ikke blive udsat for skadevirkninger fra alkohol i de første kritiske stadier af dets udvikling.