Hjernen

Når vi drikker alkohol, bliver den via mavesækken optaget i vores tarmsystem. Herfra optages den i blodet og føres op til hjernen, som nu begynder at fungere dårligere. Først bliver de mest avancerede funktioner sat ud af kraft. Vores hjerner har evnen til at finjustere i sociale sammenhænge, så vi hele tiden ved, hvordan vi skal opføre os, når vi er sammen med andre. Den evne forringes, når vi drikker alkohol, og derfor bliver vi mere løsslupne.

Hvis vi fortsætter med at drikke, starter problemerne. Følelserne begynder at tage over, og vi kan blive rigtig irriterede på dem, vi er sammen med. Vi kan begynde at græde helt uden grund eller erklære de store følelser over for en, vi kan lide. Bliver vi meget fulde, er der ikke ret meget hjernefunktion tilbage. Så kan vi finde på at opføre os mere primitivt og dummere, end vi ellers ville have gjort. Vi kan hidse os op over ingenting, og det kan let blive farligt og ende med slagsmål. Vi tænker mere på sex og roder os måske ud i situationer, vi fortryder dagen efter.

Fortsætter vi med at drikke alkohol på det her tidspunkt, får vi svært ved at kontrollere kroppen og begynder at kaste op, tisse i bukserne, eller vi besvimer ligefrem.

Især to ting er farlige ved alkohol i for store mængder:

  • Udtrykket ‘at miste hjerneceller ved druk’ er ikke bare en myte. Alkohol forgifter hjernen og opløser fedt. Og da hjernen består af fedt, er det skadeligt at drikke umådeholdent.
  • Vi får sværere ved at holde balancen og kan falde og slå os alvorligt. Jo mere vi drikker, jo større risiko er der for at komme til skade.

Den unge hjerne og alkohol

Vores hjerner er ikke færdigudviklede, før vi er i starten af tyverne. Det kan være skadeligt at drikke alkohol, når hjernen ikke er færdigmodnet. Desuden reagerer unge hjerner kraftigere på alkohol end modne hjerner. Man bliver lettere påvirket og lokket til at gøre dumme ting. Ved stort og ukontrolleret forbrug som ung bliver indlæringsevnen nedsat, og det bliver et problem at lære nye ting.

Nydelse i hjernen

Flere områder i hjernen er involveret i, hvad vi oplever som nydelsesfuldt. For det meste er der en sammenhæng mellem det, vi har lyst til (wanting), og det, der giver os behag (liking). Men det er ikke altid, der er en balance. Ubalance kan opstå, fordi forskellige systemer og kemiske stoffer i hjernen er ansvarlige for begæret og nydelsen. Derfor kan fx alkoholikere opleve et meget stærk begær efter alkohol, uden at de nødvendigvis oplever nydelse, når de får alkohol.

Nydelse og afhængighed

De grundlæggende nydelser for alle dyr er føde og sex. For sociale dyr som mennesket er omgang med andre mennesker også en stor og grundlæggende nydelse. Disse nydelser hjælper hjernen med at finde sin naturlige ligevægtstilstand. Stimulanser som alkohol og stoffer kan påvirke vores nydelsesnetværk i hjernen. Overforbrug af både føde og af rusmidler kan forrykke hjernens balance, så begæret kan overskygge nydelsen. Det er netop, hvad der sker, når brugen af fx rusmidler udvikler sig til et misbrug. Ubalancen i hjernens nydelsesnetværk gør, at misbrugere er villige til at gøre stort set alt for at få fat i stimulanserne til trods for, at de ikke længere oplever den ønskede nydelse, når de indtager dem.

Afhængighedsskabende stoffer har en trist evne til at overtage misbrugerens liv, så han eller hun ikke længere søger de oplevelser, der giver nydelse.

 

Hjernen